Henrik Pontoppidan "Ane-Mette" - Mette T

Svar på spørgsmålene efter novellen.

1. Hvad viser teksten os om sociale og økonomiske forhold?
   Vi er stadig i en tid hvor der er meget forskel på rig og fattig, da vi allerede i afsnit 2 får at vide at der er 3 begravelsestyper- Hvis man betaler mere ringes der højere med kirkeklokkerne, men de fattige ringes der slet ikke for.
   
2. Hvordan er fortællerens holdning til kirken? Prøv at finde eksempler i teksten, som viser kritik af kirken.
   Han er kritisk i forhold til kirken, da der ikke bliver ringet for de fattige (Afsnit 2).
   Kirken ligger ensomt på det højeste punkt (Afsnit 1). Dem er
   
3. Hvor i teksten kan man se, at mennesker er produkter af arv og miljø? Begrund jeres svar ved at finde citater i teksten.
   “Det beskrives, hvad en begravelse koster, og at der ringes højere med kirkeklokkerne, hvis man betaler mere. Der er tre begravelsestyper, for de rige, for de mindre rige og for de fattige. De fattige ringes der ikke for. (Afsnit 2)”
   Datteren bliver født som fattig og bliver begravet som fattig
   
4. Hvordan forstår I slutningen?
   Da hendes datter Ane-Mette er blevet taget op fra hendes midlertidige grav fordi en rig families datter er død og skal begraves der, da de har flere penge,  og hun går væk fra kirken forestiller hun sig at Ane-Mette får en “rig” begravelse som hun fortjener.
   
5. Genlæs novellens første afsnit med naturbeskrivelsen. Hvordan kan denne indledning være billedsprog for hele novellens indhold?
   
   
6. Hvor ligger Pontoppidans sympati? Se blandt andet på beskrivelserne (brugen af adjektiver).
   Henrik Pontoppidan har sympati for den fattige enke og hendes børn, hvilket også giver mening da han jo skrev meget om kristendommen magt, som et oprør mod hans egen far som var præst.

7. Er Pontoppidan nøgtern? Begrund jeres svar.
   Pontoppidan er ikke nøgtern, da han ikke er objektiv i forhold til kirke, han holder sig ikke neutral, men er kritisk i forhold til kirken i denne tid.

Beskriv, hvordan Pontoppidan skriver, og hvilke emner han typisk behandler.
Han skrev især om social ulighed og de forfærdelige vilkår, som arbejderne på landet levede under. Derudover skrev han også, måske som et oprør mod sin egen far, om kristendommen magt. Rettere sagt var han meget samfundskritiske i hans tekster. Han bruger et meget rent sprog, hvor man ikke farre vild i metafor og symboler. Han er meget beskrivende ved brug af tillægsord, i hvert fald i novellen “Ane-Mette”fra 1887.  

Analyser sproget i reklamefilmen. Se herunder på sproglige/stilistiske figurer.

Se reklamefilmen “Livet på landet ifølge “Landbrug og fødevarer””.

Overvej (notér):

1. Hvordan naturen og livet på landet fremstilles i forhold til, hvordan det fremstilles i “Ane-Mette”
   I Ane-mette bliver landet fremstillet negativt og fattigt, hvor landet i reklamen bliver fremstillet som det der gør at hele samfundet køre rundt, altså meget positivt.  
   
2. Hvordan forholdet mellem folk fra forskellige klasser fremstilles i forhold til i “Ane-Mette”
   I reklamen bliver der ikke set ned på de forskellige klasser, men det gør der i  Ane-Mette.
   
3. Hvad budskabet i kampagnefilmen er.
   At der skal være plads til optimisme i vores lille land?
   
4. Hvad er der sket, siden Pontoppidan skrev “Ane-Mette”.
   I forhold til begravelse er der ikke forskel på om man er fattig eller rig i forhold til hvilken begravelse man får. Dog skal man stadig betale for at have en gravplads, og så har man den i x antal tid. Når tiden er udløbet kan man betale igen for at liget kan blive liggende ellers bliver liget eller urnen taget op.