”Den sidste balkjole” af Herman Bang

Arbejdsspørgsmål til ”Den sidste balkjole” af Herman Bang, 1887

Alle nedenstående opgaver lægges naturligvis på bloggen. Lav sammenhængende opgaver.

Nedenfor er en række spørgsmål til novellen. Husk at underbygge med eksempler fra teksten og forklar.

1. Præsentér teksten enten skriftligt eller via podcast eller lydfil (kun denne opgave). - Mette
   “Den sidste balkjole” er skrevet af den danske forfatter, journalist og kritiker Herman Bang i året 1887.  Bang blev født i et præstehjem i 1857 og døde under en oplevelsesturné i USA i 1912. Allerede i en tidlig alder begyndte han at interesserer sig for litteraturen og teater. Han var forfatter og journalist i den litterære periode som betegnes Det Moderne Gennembrud. Det der kendetegner Herman Bangs skrivestil er at han er meget sprogbevidst, ofte benytter sig af billedsprog, og beskriver situationerne med sanser og følelser, altså han benytter sig af genren Impressionisme. Eftersom hans impressionistiske skrivestil var noget helt nyt i landet, fik den meget debat i starten af hans forfatter tid, men alligevel blev hans impressionistiske fortælleteknik og stil et højdepunkt indenfor dansk litteratur og han endte som en af de mest berømte journalister i Danmarks historie. Derudover grundlagde han også genren Den Scenisk Formidlede Reportage, hvor det ofte selv er reportageren der er hovedpersonen.
   “Den sidste balkjole” handler en mor og hendes to døtre, Emma og Antonie.
   Der er snart bal så de 3 kvinder sidder og syr en balkjole til Antonie i systuen. De har et håb om at Antonie skal giftes væk fordi de er i en økonomisk krise, men dette håb går tabt da hun kun bliver inviteret som tilskuere, da hun er blevet for gammel til at danse. Novellen slutter med, at Antonie ser på sin balkjole og græder over, at hendes ungdom er forbi.
   
2. Hvilken isme er kendetegnende for tekstens skrivestil? – hvor ses det? – hvilken betydning har det for teksten? - Emilie
   impressionistisk skrivestil: Tanker og følelser kommer til udtryk flere gange, f.eks. s. 2 linje 25-27, hvor Emma hører nyheden om Otto. Et andet eksempel er på s. 4 linje 9-12, hvor Antonie græder bittert over, at ungdommen er forbi.
   Teksten indeholder direkte tale f.eks. s. 2 linje 22 og s. 4 linje 1-5.

3. Oversæt de første tre afsnit til nydansk. - Mads B
   De flittige, hjælpende hænder flyver frem mellem alle de skyer af og volanter, og mens Antonie syer, bøjer hendes mor og søster Emma sig frem og ser til. De snakker alle, med ansigterne ind mod lampen.
   
   - Ja - så skulle der da endelig danses en gang til - til et rigtigt bal. Gud skulle vide - det var såmænd også lang tid siden. Egnen var jo gået helt i stå, siden pastor Wibergs tog derfra. . . Bare det ene julegilde på møllen med de evige pantelege, det var altid det samme - med brønd og tiggergang... og så fødselsdagen i præstegården, hvor man havde håndarbejde med og hørte til, mens guvernanten og fru Hansen spillede sonater - firhændigt. . .

- Og ellers ikke det mindste - ikke så meget som et skovbal en gang. . . Nej - de sidste par år havde været ubehagelige for unge piger.

4. Karakteriser Antonie og Emma. Kom ind på hvordan Emma karakteriseres i parentesen? - Emilie

Emma	Antonie
4 år ældre end Antonie Ulykkeligt forelsket i Otto, som skal giftes Påtager sig moderrollen overfor Antonie Bliver omtalt som uintelligent (s. 3 linje 8)	4 år yngre end Emma Bliver kaldt “den lille” Store fremtidsplaner for “den lille” (s. 3 linje 5)