Henrik Pontoppidan "Ane-Mette" - Emilie

Beskriv, hvordan Pontoppidan skriver, og hvilke emner han typisk behandler.
Henrik Pontoppidans skrev især om social ulighed, de forfærdelig vilkår arbejderne på landet levede under, hans oprør mod sin far og kristendommens magt.
Pontoppidan er beskrivende i sine tekster, blandt andet novellen "Ane-Mette" hvor hele første afsnit af novellen er udlukkende en beskrivelse af en vej i Lillelund. 

1.     Hvad viser teksten os om sociale og økonomiske forhold?
De sociale og økonomiske forhold hænger meget sammen.
Der er to centrale eksempler i teksten på sociale og økonomiske forhold. Elsebeth som har en afdød datter Ane-Mette som aldrig har haft en begravelse, fordi familien ikke havde penge nok. Familien havde en gravplads til låns, indtil en anden skulle bruge den. Den dag kom, og lille Ane-Mette skulle graves op, og Anders Jensens Kjesten (Anders Jensens barn), skulle nu ligge på gravpladsen. Et eksempel på Elsebeths økonomiske status. Hendes sociale status er forholdsvis negativ. Hun er kendt i egnen som Niels Nilens brud. Nils er stærk alkoholiseret og slingre rundt i sognets byer. (afsnit 3 linje 5-6 og afsnit 5 linje 7)
Vi kan også se et eksempel på en familie med højere social og økonomisk status. Anders Jensen og hans familie. Familien har høj økonomisk status, og det kan man se i forhold til kirkeklokkerne som ringer højt for selveste Anders Jensens barn (afsnit 30 linje 5-7). Den sociale status kan vi blandt andet se teksten (afsnit 30 linje 3-5) ”Provsten talte først en hel time inde i kirken, og efter jordpåkastelsen talte han helt op til hundrede under den "stille bøn" i hatten.” siger noget om hvor mange personer der var med til Kjestens begravelse, og at gæsterne bliver velsignet

2.     Hvordan er fortællerens holdning til kirken? Prøv at finde eksempler i teksten, som viser kritik af kirken.
Fortællerens holdning til kirken er kritisk – det er kun de rige der får en begravelse med kirkeklokker og de fattige har ofte kun et midlertidigt gravsted. Kirken burde være det sted hvor økonomiske forhold ikke betød noget - at alle uanset social eller økonomisk status, kunne holde en begravelse for afdød familie. (Afsnit 2)

3.     Hvor i teksten kan man se, at mennesker er produkter af arv og miljø? Begrund jeres svar ved at finde citater i teksten.
Ane-Mette arver det miljø hendes forældre bragte hende til verden i – fattigdom. Der står beskrevet i teksten, at kirkeklokkerne kun ringer for de rige, og de riger højere hvis man betaler mere. (Afsnit 2) ” Det beskrives, hvad en begravelse koster, og at der ringes højere med kirkeklokkerne, hvis man betaler mere. Der er tre begravelsestyper, for de rige, for de mindre rige og for de fattige. De fattige ringes der ikke for.”

4.     Hvordan forstår I slutningen?
Jeg forstår slutningen som at Elsebeth og Lotte begraver Ane-Mette i ”fjerntliggende hjørne under kirkegårdsmuren” (afsnit 29 linje 1-2). Elsebeth lægger jord over resterne af Ane-Mette og Lotte lægger sin blomsterkrans. Elsebeth går i håbet om, at Vorherre endnu engang vil tage godt imod Ane-Mette. Der står i teksten (afsnit 31) ”Hun følte sig så let om hjertet… som en, der har betalt en gammel skyld” – Jeg forstår det sådan, at Ane-Mette døde på grund af sin fars anfald. Hun blev muligvis tævede ihjel. Og nu hører hun klokkerne ringe, og forestiller sig, at Ane-Mette får den begravelse hun og hende selv fortjener – og måske har hun i sidste ende tilgivet sin mand.