P.S. Krøyer
Præsentation af Krøyer: Emilie og Mette T
Peder Severin Krøyer er en af de største skagensmalere sammen med Anker og Tuxen. Han blev født i sommeren 1851. Slutningen af hans levetid brugte han meget på Middelfart Sindssygehospital grundet en maniodepressiv psykose. Hvilket ledte til han gik bort, 58 år gammel, i november 1909. Han er født i byen Stavanger i Norge, men voksende op i København hos sin moster og hendes familie. Eftersom hans far mente han var for dum til gå i skole begyndte han i en tidlig alder at interessere sig for tegneriet, hvilket ledte til at han allerede i en alder af 14 år begyndte på Kunstakademiet. Da Krøyer var omkring var 25-30 år var han på studierejse hvor han i Paris blev optaget som elev på en af de førende private maleskole hvilket fik afgørende betydning for hans kunst, og hjemme i København blev Krøyer større og større og modtog flere og flere bestillinger på malerier. Hans store lidenskab for miljøet og naturen mødte han for første gang i 1882 da han sammen med sin daværende kone Marie tog til Skagen. Dette blev en “hvert års” begivenhed for Krøyer og hans kone.
Peder Severin Krøyer stræbte efter at gengive omgivelserne så nøjagtige og så objektive som muligt.
Krøyer forsøgte oftest at fange lys og stemning på skagens kyst. En kort periode hvor lyset kaster en blå farvetone over landskabet, er hvad Krøyer kaldte "l'heure bleue" (Den blå time). Krøyer brugte hovedsageligt naturalismen som sin malestil, men blev også inspireret af den franske impressionisme hvor naturnær lyskraft og farveintensitet spillede en stor rolle.
Krøyer fremstillede kort sagt motiver naturligt og en nøjagtig gengivelse af disse.
Peder Severin Krøyer er en af de største skagensmalere sammen med Anker og Tuxen. Han blev født i sommeren 1851. Slutningen af hans levetid brugte han meget på Middelfart Sindssygehospital grundet en maniodepressiv psykose. Hvilket ledte til han gik bort, 58 år gammel, i november 1909. Han er født i byen Stavanger i Norge, men voksende op i København hos sin moster og hendes familie. Eftersom hans far mente han var for dum til gå i skole begyndte han i en tidlig alder at interessere sig for tegneriet, hvilket ledte til at han allerede i en alder af 14 år begyndte på Kunstakademiet. Da Krøyer var omkring var 25-30 år var han på studierejse hvor han i Paris blev optaget som elev på en af de førende private maleskole hvilket fik afgørende betydning for hans kunst, og hjemme i København blev Krøyer større og større og modtog flere og flere bestillinger på malerier. Hans store lidenskab for miljøet og naturen mødte han for første gang i 1882 da han sammen med sin daværende kone Marie tog til Skagen. Dette blev en “hvert års” begivenhed for Krøyer og hans kone.
Peder Severin Krøyer stræbte efter at gengive omgivelserne så nøjagtige og så objektive som muligt.
Krøyer forsøgte oftest at fange lys og stemning på skagens kyst. En kort periode hvor lyset kaster en blå farvetone over landskabet, er hvad Krøyer kaldte "l'heure bleue" (Den blå time). Krøyer brugte hovedsageligt naturalismen som sin malestil, men blev også inspireret af den franske impressionisme hvor naturnær lyskraft og farveintensitet spillede en stor rolle.
Krøyer fremstillede kort sagt motiver naturligt og en nøjagtig gengivelse af disse.
Sommeraften på Skagen Sønderstrand - Mads B og Jeppe
- Det beskrivende niveau
I forgrunden ser man Anna Ancher og Marie Krøyer iført hvide kjoler, hvor en af dem har en form for hat på og den anden går med en form for kurv. Kvinderne går langs vandet, ned af stranden på en tidlig sommer aften. I baggrunden ser man nogle af Skagens klitter, dækket til, af hvad der ligner fint græs. - Det analyserende niveau
Maleriet er malet af Krøyer i 1893. Maleriet er på Sønderstrand i Skagen og det er et landskabsbillede. Maleriet forestiller to kvinder som går langs vandet ned af stranden.
Det er et oliemaleri hvilket vil sige, at han har malet det med oliefarver. Billedets komposition er diagonal komposition, hvilket vil sige at man kan følge billede op imod et af hjørnerne. - Fortolkende niveau
- Det perspektiverende
Kommentarer
Send en kommentar